tirsdag den 16. november 2010

Hjemmebagte grove pitabrød

I aften har menuen stået på hjemmebagte grove pitabrød med salat
Det er en super nem opskrift og pitabrødene smager bare super godt, så kan helt sikkert anbefales.

Du skal bruge:
Hjemmebagte, grove pitabrød, ca. 6 stk.:
ca. 3 dl groft rugmel (eller anden form for mel end hvedemel)
ca. 4-5 dl hvedemel
½ spsk. salt
½ spsk. sukker
½ dl olivenolie
2½ dl lunken vand
25 g gær
1 æg

1. Gæren opløses i det lunkne vand.
2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er blød og smidig.
3. Lad dejen hæve under et viskestykke i 1 time.
4. Rul dejen ud på et meldrysset bord i ca. 1 cm. tykkelse. Tag en skål eller en stor kop og tryk cirkler ud (jeg brugte en skål der var 15 cm. i diameter).
5. Læg dem på bagepapir, dæk med viskestykke og hæv i yderligere 30 minutter.
6. Pensl dem med æg og sæt i en 225 grader forvarmet ovn i ca. 10-15 minutter. Lun dem inden brug.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar