mandag den 15. november 2010

hønsekødssuppe med kød og melboller

I aften står menuen på rester af en lækker hønsekødssuppe.

Suppen er lavet fra bunden af og er kogt på en kylling.
Du skal bruge:
1 kylling
10-12 gulerødder
1 selleri
1 æble
2 løg
1 ps. kød og melboller
salt og peber
3 laurbærblade
2 stænger tørret timian
1 spsk peberkorn
3 persillestænger
1 tepose



Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200 grader og kom kyllingen i ovnen i ca. 10 min.
2. Herefter kommer du 2-3 gulerødder, 1 æble i både og 2 løg delt i 4, 1/4 selleri i mindre stykker ind til kyllingen i ca. 10-15 min.
3. Sæt en gryde vand over med ca. 4 L vand. Vandet skal kunne dække kyllingen.
4. Kom kyllingen og grøntsagerne i det varme vand.
5. Kom laurbærblade, timian, peberkorn og persille i en tepose og luk den foroven. Posen kommes i suppen som skal småsimre i en time.
6. Tag kyllingen og teposen op og fjern kødet fra kyllingen. skroget kommes tilbage i suppen som koger videre 4-8 timer alt efter hvor god tid du er startet. Det er vigtigt at suppen ikke koges tør da den så ødelægges, kog den evt med låg på da der så er mindre væske der fordamper. Kødet skal tages af efter ca 1 time for at undgå at det bliver tørt, det kan jo evt bruges til tarteletter.
7. Suppen filtreres igennem en si, evt. foret med et viskestykke eller noget vat. Det fjerner grøntsager, kyllingeskrog og ekstra fedtstoffer fra suppen.
8. Suppen hældes tilbage i den rene gryde og de resterende grøntsager snittes og kommes i suppen som koger i ca 20 min, indtil grøntssagerne er kogte. herefter smages suppen til med salt og peber.
9. Tilsæt en pose kød og melboller og lad suppen komme op og koge inden der slukkes for den.
10. Server med flutes

Ingen kommentarer:

Send en kommentar